Seneste nyheder
Klubmesterskaber 2010
Klubmesterskaberne 2010
Årets klubmesterskab afvikles i weekenden den 28. og 29. august. Klubmesterskaberne 2010 afvikles efter de samme retningslinier som i 2009.
Der inddeles i to hovedgrupper – der igen er opdelt i Damer og Herrer:
- Elitegruppen – som tæller Junior, Damer/Herrer og Mid-age.
- Breddegruppen – som tæller Senior og Veteran.
Elitegruppen – spiller 2 x 18 huller lørdag. På baggrund af resultaterne fra disse runder kåres årgangsmestrene for respektive Damer og Herrer i Junior og Mid-age rækkerne. Resultatet fra alle ”elite-rækker” for respektive herrer og damer slås herefter sammen til én Dame-række og én Herre-række. Et cut på 50% eller lige hermed for begge rækker kvalificerer sig til søndagens finalerunder over 2 X 18 huller.
Bredegruppen - spiller 18 huller lørdag og 18 huller søndag. Deltagere fra ”breddegruppen” deltager således IKKE i ”det store klubmesterskab”.
Aldersinddelingen er i år ændret således at den følger DGU’s anbefalinger. Når man tilmelder sig, inddeles man automatisk i den dertilhørende aldersgruppe. Såfremt man ønsker at deltage i en ”lavere” aldersgruppe (Mid-age spillere, der gerne vil deltage Dame/Herre-rækkerne eller Senior/Veteran spillere, der gerne vil deltage i Mid-age for derigennem at kunne deltage i ”det store klubmesterskab”) bedes man efter tilmelding rette henvendelse til undertegnede, der så klarer den praktiske overførsel til en anden række.
Der er som i 2009 afsat et maksimalt antal deltagere i hver af de 10 rækker. Såfremt antal tilmeldte i en række ikke overstiger antal fastlagte deltagere, åbnes der mulighed for udvidelse af antal deltagere i andre rækker. Det skal nævnes at i 2009 kom alle der ønskede at deltage i klubmesterskaberne – til at deltage.
I 2009 tillod Turneringsudvalget efter-tilmeldinger – altså tilmeldinger efter tilmeldingsfristens udløb. Der vil i år IKKE blive accepteret tilmeldinger efter tilmeldingsfristens udløb den 22. august kl. 23:59. Så tilmeld Jer venligst inden udløb af tilmeldingsfristen.
Som altid ved et KM er der intet turneringsfee. I øvrigt henvises til vedhæftede opslag – hvoraf de eksakte turneringsbetingelser og rækkeinddelinger fremgår - samt til de generelle turneringsbetingelser for FGC.
Tilmelding via www.golf.dk eller i kuvert til sekretariatet.
Venlig hilsen
Søren Engelhardt (Telefon 2819 5242)
sorenengelhardt@hotmail.com
Bilag: Opslag KM 2010 (application/pdf-45k)
Sidst redigeret: 21.06.10 | Udskriv | Hits: 413 |